Ekstraordinær generalforsamling 15 december 2025

Indkaldelse til generalforsamling til gruppe og side på Facebook samt til hjemmeside:

Kære medlem af ForRetssikkerhed

Vi indkalder hermed til en ekstraordinær generalforsamling i foreningen.

Generalforsamlingen afholdes som et online videomøde:

Mandag den 15 december 2025, kl. 19:00-21:00.

Tilmelding senest mandag d.8. December:

Tilmeldingsfristen til generalforsamlingen er den 8 december. For at kunne deltage i videomødet er det nødvendigt at du oplyser din e-mailadresse, og du tilmelder dig ved at sende en mail til al@forretssikkerhed.dk. Efter din tilmelding er registreret, modtager du en mail med link til videomødet og vejledning i ugen op til generalforsamlingen.

Stemmeberettigede og medlemskab

Alle medlemmer, som ikke er i kontingentrestance, har én stemme, og det er muligt at blive medlem igennem vores hjemmeside enten via https://forretssikkerhed.dk/bliv-medlemwebshop eller via https://forretssikkerhed.dk/bliv-medlem.

Dagsorden

1) Valg af dirigent

2) Valg af referent (er)

3) Valg af stemmetællere

4) Indkomne forslag skal fremsendes skriftligt senest 3 uger før generalforsamlingen; senest søndag den 24. november 2025. Forslag skal sendes til al@forretssikkerhed.dk.

Da Skatteforvaltningen har oplyst om nye krav til vedtægter for at kunne blive godkendt som almennyttig forening efter ligningslovens § 8A stilles der hermed forslag om vedtægtsændring til vedtægternes paragraf 14;

”Såfremt ForRetssikkerhed opløses skal eventuel formue tilfalde en forening eller fond med et almennyttigt formål der som minimum er godkendt af staten til at modtage donationer med fradragsret for giver. Den opløsende generalforsamling træffer valg om forening eller fond.”

Ændres til 

Såfremt ForRetssikkerhed opløses skal eventuel formue tilfalde en anden forening, fond, stiftelse, institution m.v. eller religiøst samfund, som er hjemmehørende her i landet, i et andet EU/EØS-land, Storbritannien eller Vatikanet og har et almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt formål.

Den opløsende generalforsamling træffer valg om forening eller fond.

5)  Eventuelt

ForRetssikkerheds vedtægter kan læses her:

Med venlig hilsen

Formand for ForRetssikkerhed

Ulf Harbo